<<tilbage

Beretningen om en tidlig majmorgen i den Gamle Saltøjagthytte. Meget frit efter H. C. Andersens Elverhøj.

Der løb nogle vimse rådyr i hulningerne i Humlehøj. De kunne godt forstå hinanden for de talte rådyrsproget.

"Nej, hvor der snakkes og larmes i den gamle Jagthytte!" sagde det ene rådyr: "Jeg har for det spektakel ikke lukket mine øjne og sovet har jeg heller ikke den ganske nat".

"Der er noget på færde derinde!" sagde det andet rådyr: "Hytten lader til at stå på glødende pæle her længe før hanegal, der er noget på færde".

"Ja! Jeg har talt med en husmus af mit bekendtskab!" sagde det tredje rådyr:" Musen kom lige ud af hytten, hvor den i flere nætter har boet på loftet. Den havde hørt en del, men komme frem og kikke turde den ikke. For menneskene var kommet til hytten den forrige dag og havde spist og drukket , leet og spøgt og var først gået til ro sent på natten. Musen havde hørt efter det forstår den. De venter fremmede i jagthytten, men hvem ville musen ikke sige, eller han vidste det nok ikke. Jægermesteren er også kommet og der er blevet gjort rent i hytten og luftet ud ".

"Hvem kan dog de fremmede være?" sagde alle rådyrene: "Hvad mon der er på færde? Hør hvor de rumsterer og snakker".

Lige med det samme blev døren lukket op og en mand med bar overkrop i pyjamasbukser, kom trippende ud på bare tær på perlestenene, det var OverOverjægeren Hr, Vagner. Trip, trip! Hille den, hvor han kunne trippe, han tissede mens han talte med sig selv og tog bestik af vejret.

"De er inviteret til Jagthytten, og det i nat"! sagde han: "Vi får højfornemme gæster.

Første jagtherre til Saltø Helge Advokat og hans datter kommer!. Overunderjægeren Karsten Elektriker kommer sammen med Møntmesteren Kaj Revisor og mange Nimroder er allerede samlet i hytten".

"Advokaten og hans datter bryder sig ikke om fugt, men de skal nok få en tør hochsitz at sidde på eller noget bedre, og så tænker jeg nok, de ikke siger fra denne gang".

Nimroderne var allerede oppe, de lavede kaffe og varmede brød. Jagthyttens store sal var dækket op til festligt morgenbord, gulvet var nyvasket og væggene nymalet. Øl og Gl. Dansk manglede ikke. OverOverjægeren Hr. Vagner iklædte sig en mere sømmelig påklædning en smuk jagtdragt.

I sovekammeret var de sidste jægere ved at stå op her i blandt Leif Blæser og hans hund. Jo der er rigtig nok en snakken og larmen i hytten.

"Nu skal der steges bacon og koges æg, så tror jeg, at jeg har gjort mit"! sagde OverOverjægeren Hr. Vagner: "Vi går til bords nu, ellers kommer vi for sent ud. Vind og vejr er med os".

I det samme kom der to biler hoppende , den ene hurtigere end den anden, og derfor kom den ene først. "De kommer. De kommer"! råbte nimroderne. Så var alle samlede.

Og så gik de ind i hytten, hvor der rigtigt nok var fint selskab, og det i en hast, så man skulle tro at der var blæst til samling. Alle holdt bordskik undtagen de to små nye hundehvalpe, de lagde forpoterne op på bordet, men de troede nu at alting klædte dem.

"Poterne af fadet" sagde Per Badedyr, og så lystrede de, men de gjorde det ikke lige straks.

"Nu galer hanen"! sagde John Mudderkaster: "Vi må se at komme ud, at ikke solen skal stå op før vi er på plads i stigerne". Så forlod jægerne Den gamle Jagthytte for at gå på jagt og lukkede hytten efter sig.

Udenfor løb rådyrene fra Humlehøj ud på Taastrupmarken og gemte sig i Klinten.