<<tilbage

Beretningen om hvordan Leif Blæser og hans Hund trodsede vejret og tog på rådyrjagt nytårsaftensdag og hvordan Kaj Revisor blev skudt i gammelråen.

Nytårsaftensdag 1994 tidligt om morgenen tog Kaj Revisor, Leif Blæser og hans Hund til Saltø for at jagte råvildt. Det havde været et forfærdeligt vejr med rusk og regn de sidste tre døgn og vejrudsigten lovede ikke godt. De andre jægersvende var da også blevet hjemme hos konerne under dynerne.

Da Kaj Revisor og Leif Blæser og hans Hund drejer ind til jagthytten en times tid før solopgang, er regnen holdt op, vejret er klart med enkelte stjerner. Det er egentligt fantastisk hvor tit vejret skifter når man kommer nordfra og passerer Køge. Efter notering i jagtdagbogen køres ud til Rappenborg Skov. Der parkeres på gårdspladsen til skovfogedboligen.

Tyve minutter før solopgang sætter Leif Blæser sig i stigen stillet op af Den store Eg ved Mosestien. Nattens kraftige nedbør er årsag til at store vanddråber til stadighed drypper ned fra egetræets krone, men godt klædt på til lejligheden, er der ikke problemer med fugten. Håndkikkerten er i brug. Småfugle, fasaner og skovharer krydser rundt på jorden foran stigen. Efter årstiden et rigt liv i skoven

Godt en stiv klokketime senere er kulden begyndt at blive påtrængende, den går gennem marv og ben. Kikkerten stadig i bevægelse. Hvad er det? Øv! En træstub der ligner et rådyrhoved. Trods mange års rådyrjagt spiller psyken ofte jægeren et puds. Stadig efter mange år på rådyrjagt med riffel ses igen og igen råvildt i hver træstub, skygge, gren og busk.

Enkelte solstrejf mellem træerne. Temperaturen er dog kun lidt over frysepunktet. Rystende af kulde tænker Leif Blæser på at kravle ned af stigen og pürsche op gennem Den Lange og Galgeskoven for at få lidt varme i kroppen.

En sidste rundering med kikkerten. Endnu en gammel træstub, der ligner et rådyr. Hov! Hvor blev stubben af? Nå! Der. Hvad! Den bevæger sig jo. Det er et stykke råvildt! Afstand? 200-250 meter! Alt for langt ude. Skæver til uret. Klokken er 09:28.

Leif Blæser har sandelig fået den indre varme, alt om kulden er glemt. Hvor er dyret nu? Nå! Der! Kom nu lidt tættere på! Fandens til masse grene og stammer, der er i vejen. Nu! Nej! 130 meter. Stadig for langt væk. Væk igen! Hubs! Den er 75 meter ude. Den kommer tættere og tættere på. Sigte. NU! Nej! Der er grene i skudfeltet. Pulsen stiger, hjertet hamrer. Halløjsa! Dyret følger sporet ned mod stigen. Pist væk! Rådyret er som sunket i jorden. Skæver til uret. Klokken er 09:35. Syv minutter er gået siden dyret blev opdaget. Det føles som om der er gået flere timer. Hvor er dyret blevet af? Det må være lige i nærheden. Riffelkikkerten sættes på laveste forstørrelse.

Pludselig står dyret ved stigen. Tolv femten meter væk. Så er det nu. Husk at holde lavt så ryggen ikke skades. Blødt aftræk! Leif Blæser fornemmer skuddet men mærker kun svagt 30-06’ rekyl.

Dyret vælter om kuld. Dyret rejser sig. Er det ikke ramt? Det ene forløb hænger, det er skudt over. Dyret går tyve søvngænger skridt og vælter pludselig om i bregnerne i et stykke pyntegrønt. Dyret er faldet.

En følelse af fryd og antiklimaks. Pulsen går ned, åndedrættet bliver igen normalt Vente i fem minutter. Det er tid at kravle ned og tage byttet i øjesyn. Dyret ligger forendt. Perfekt skud på bladet. Der er et udgangshul i brystkassen på størrelse med en håndflade. Hjertespidsen er synlig gennem udgangshullet, hjertet er skud igennem. Dyret er næsten blødt af. Det ene forløb hænger i en sene. Utroligt at dyret overhovedet har kunnet rejse sig efter skuddet.

I gang med at brække op. Tretten kilo opbrækket rålam bæres ned til skovfogedstedet. Der er kun ti minutter til vi skal køre hjem. Kaj revisor har hørt skuddet og lykønsker, da han dukker op fra skoven.

Ved afgang fra skovfogedstedet opdager Kaj Revisor at der sidder en seddel i bilens vinduesvisker. Skovfogedkonen skriver at hun ikke bryder sig om parkering på gårds -pladsen. Der er ellers en er lang tradition for at jægerne parkerer deres biler her.

Kaj Revisor banker på for at sige undskyld og fruen åbner. Årsagen til hendes besked er, at skovfogeden er flyttet hjemmefra, og at hun ikke ønsker sig gode rygte i det lille samfund spoleret af store fremmede biler på gårdspladsen Enhver kunne jo tænke sit.

Selv om fruen ikke mere kan betegnes som en smalrå, så ser hun nu alligevel godt ud. Stortrøjen og cowboybukserne kan ikke skjule at hun faktisk er smuk og dejlig. Rygtet vil da også vide at Kaj Revisor senere, for det gode naboskabs skyld har været på besøg med en flaske god rødvin. Så det må vel siges, at Kaj Revisor fik ram på gammelråen hin nytårsjagt.

Der er nu noget særligt ved at gå på jagt på jagtårets sidste dag. Sige vemodigt farvel. Tænke på det forgangne jagtårs mange gode oplevelser.