<<tilbage

Beretningen om hvordan Mikkel Ræv tissede på Sjagger Aksel og om Klintekokkens endeligt.

I Buganis Jagtdagbøger er Syvhøje ved Saltø Gods og de mange andre gravhøje på stedet beskrevet. Bugani priser jagten ved Taastrupklinten ved Saltø Å og skriver et sted: "Fuglene letter fra klintens høje top ud over jægerne ved Aaen. Hvilke herlige fugle" !

Taastrupklinten er sidste såt på en grå og mørk jagtdag i december 97. Skytterne er sat af langs Saltø Å og på Taastrupmarken. Klinten er omringet.

Sjagger Aksel, den ene halvdel af Monrad og Rislund, er træt efter dagens strabadserende trampejagt i mark og vang. Han venter nede ved åkanten bag frontskytterne på at vildtet skal blive drevet frem og har sat sig ind på bilens bagsæde med benene ude på jorden.

På fronten står skytterne i dobbelt geled. John Mudderkaster har Klintens Kongepost. Netop som SjakkerAksel har fået ild på cigaren og slapper af i bilens bløde hynder kommer Mikkel Ræv strygende ud af såten lige ind mellem frontskytterne. En kanonade brager efter Mikkel. Alle bommer. Mikkel tager som et lyn retning ned mod åen og bilerne.

Sjagger Aksel har set det skete og forsøger febrilsk på samme tid at rejse sig op og komme ud af bilen. Resultat: Aksel knalder hovedet mod dørammen. Mikkel hopper hen over benene på Aksel. Endeligt lykkes det Aksel at komme fri af bilen og skyde efter Mikkel. Begge skud bommes. Ræven døbes på stedet Aksel Ræv.

Julejagten 97. To uger senere.

Sidste såt. Klinten. Smukt iklædt frostsne. John Mudderkaster sat af bag fronten. Dårligt nok er såten blæst på før der meldes ræv. John Mudderkaster rykker sidelæns ned mod åkanten. Aksel Ræv skal ikke have chancen for at smutte igennem denne gang. Ræven stryger frem, men løber tilbage, da den opdager skytterne og forsvinder bagud.

Inde i såten får Setter Jørgens gode hund stand. En flot kok rejses og flyver uskadt gennem ilden fra den dobbelte skyttekæde på fronten og drejer ned mod Åen. Den høje kok forender i John Mudderkasteres flotte skud.

En stor flot langhalet udfarvet grønfasan med lange sporer, et pragteksemplar. Ib Jægermester fælder en tåre. Klintekokken har i flere år recideret på Klinten og i Slotshaven.

Sjagger Aksel har kvitteret med en flaske "Rævepis" med hilsen fra Aksel Ræv.