<<tilbage

Beretningen om hvordan Tækkeren kikkede stjerner og nød nattens stilhed.

I Holmegaard Mose har der siden den ældste stenalder været drevet jagt og fiskeri. I mosen er en stor lang tørvegrav fra 1. verdenskrig, i dag tilvokset med hængetuer, der synker, hvis man står på det samme sted for længe af gangen. Resten er vand, mudder, dynd, rørskov, siv, pil og krikand eldorado.

Det er et farligt sted at færdes, hvis man ikke kender sti og vadested eller tilfældigvis kan gå på vandet, som saglig Ejvind, Jagtherre til Holmegaard Mose kunne.

Vil man ud på øen ved den åbne kanal hvor ænderne trækker, må man springe fra tue til tue og se at komme videre inden tuen synker. Sættes foden forkert, er resultatet en våd sok op til livet eller en badetur. Det har mere end en Holmegaard nimrod prøvet. Og om end kolde mudderbade skulle være sunde, så er fornøjelsen til at overse, når man i oktober våd til skindet, indsmurt i ildelugtende mudder, smukt draperet i dynd og vandplanter forsøger at komme op igen.

Øen Kaldes ikke uden grund Djævleøen.

Der er aftentræk en kold aften i oktober og Tækkeren har trukket posten på Djævleøen. Jagten går fint og ved 20-tiden er alle færdige med at apportere og går til skurvognen for at få varmen, en lille en mod kulden og varm kaffe. Hyggen spreder sig og tiden går, historie afløser historie.

Pludselig udbryder hr. Vagner, nu OverOverjæger på Saltø: " Hvor er Tækkeren? Han er ikke kommet ind fra Djævleøen. Bare han ikke er druknet! "

Stor opstandelse. Fat i lommelygterne og der ud af. Da vi nærmer os Djævleøen lyder det spagt og ynkeligt derudefra: " Hjælp! Jeg kan ikke finde ind. " Ejvind, som kan gå på vandet, hjælper Tækkeren i land.

Det er en blegnæbbet, kold, meget snavset og våd Tækker, der kommer i land. Han havde glemt sin lommelygte og da han forsøgte at komme i land fra Djævleøen i mørket, var han røget i to gange, inden han opgave og i stedet klogelig valgte at blive på øen, se på stjernerne og nyde nattens stilhed.

Endnu er igen druknet ved Djævleøen.