|
Beretningen om Præsten og haren. Der var engang en præst der havde fået et kald ved Karrebæk Kirke. Den nye præst var jæger, ungkarl og af den moderne slags. Han kørte rundt til menigheden og opfordrede folk til komme i kirken til gudstjeneste om søndagen. I jagttiden kørte han altid rundt med jagtgeværet i bagagerummet. En søndag før kirketid kom præsten kørende forbi Ibs gård. Ib gik på jagt i marken. Præsten kaldte Ib til sig og opfordrede ham til at komme til gudstjeneste. "Jamen hr. Pastor. Jeg er på jagt og haren sidder derhenne i det stride græs i markskellet". "Min gode mand. Kom nu i kirke. Haren skal nok blive siddende". Som sagt så gjort, Ib gik hjem, trak i søndagsklæderne og gik i kirke. Nu er det jo sådan, at der altid nær kirken ligger en kro og her sluttede Ibs kirkegang. Det så præsten, da han kørte fra kirke. På vej hjem kom præsten igen forbi Ibs Mark og der sad haren i det stride græs ved markskellet. Præsten så sig om. Ikke et øje i miles omkreds. Bøssen op af bagerummet. Bang! Der lå haren. Præsten samlede haren op og kørte hjem. Der gik nu flere år hvor præsten hverken hørte noget til Ib eller haren. Men en dag banker det på præstens dør. Præsten lukker op og uden for står Ib. "Kom ind Ib. Hvad kan jeg gøre for dig." "Jeg vil gerne bestille lysning." "Ja så. Hvem er den udkårne. " "Det vil jeg ikke sige." "Jamen, min gode mand det må jeg vide ellers kan jeg ikke lyse for jer i kirken." "Nej. Jeg siger det ikke. " Præsten kan ikke få ud af Ib hvem pigen er og til sidst rejser Ib sig for at gå med uforrettet sag. "Hvorfor vil du ikke sige hvem den udkårne er?" spurgte præsten endnu engang. "Nej!" Svarer Ib: "Nej! Det skal ikke gå min forlovede som det gik med haren." Historien er ganske sand, jeg har selv hørt den fra Ibs svoger. |