<<tilbage

Beretningen om at få bagdelen i klemme, om hunde dressur, om hvad der videre skete og om den sande historie.

For en del år siden var der blandt medlemmerne i Ballerup Jagtforening to jægere, den ene var lille og fed og blev kaldt Fede Frede. Den anden var stor og kraftig. Den Store gik altid i træsko i violinkasse størrelse. De var begge svorne tilhængere af stående hunde, glathår og ruhår var sagen.

Den gang historien tog sin begyndelse havde Den Store en ruhår, men kunne ikke rigtigt med hunden. Fede Frede havde en rigtig børste af en ruhår, han faktisk var bange for og ikke kunne styre. Fede Fredes hund havde tillige den nedrige uvane, at snige sig bag på folk og bide dem eftertrykkeligt bagi, en rigtig dårlig vane som Fede Frede mange gange havde måttet lægge bagdel til.

Fede Frede og Den Store mødtes til klubaften i Jagtforeningen, hvor de talte om deres kvaler med hundene. Efter en, to, ja måske en hel flok bajere, blev de enige om at bytte hund her og nu.

Som sagt så gjort.

Dårligt havde de byttet før Den Stores nye hund sneg sig bag på ham og bed ham ganske eftertrykkeligt i bagdelen. Hunden fik grundigt fat i buksebagen og bed til.

Der kom ikke et kny fra Den Store, men han blev sprut rød i hovedet og hev lynhurtigt den ene træsko af og smækkede hunden sådan en med træskoen, at hunden slap taget og vaklede groggy rundt. "Hvad satan! Skal du bide. Jeg skal lære dig!": brøler Den Store.

Det vakte selvfølgelig stor jubel i Ballerup Jagtforening at se Den Store hoppe rundt med bagdelen flået ud af bukserne i strømpesok og en træsko, men efter den dag var der ingen problemer med Den Stores hund. Igen fik mere bagdelen i klemme. Det berettes at begge jægere var meget glade for deres nye hunde, der tit blev inviteret med på jagt.

Selv om jeg har hørt beretningen af min meget troværdige ven og navnebroder Leif Løyje, vil jeg nu alligevel bede Holger om at fortælle den sande historie.

Efter sigende var det nemlig Dølle Holger der fik en hvis legemsdel i klemme i den historien.