<<tilbage

Beretningen om Ølskovbukken og hvordan Helge Advokat, Kaj Revisor, Ib Jægermester, Leif Blæser og hans Hund med flere kom til kort.

Midt i halvfemserne i det forrige århundrede spøgte en meget flot buk i Ølskov. Den spøgte i hvert fald i Søltøjægernes fantasi. Var Ølskovbukken virkelig, en fortryllelse, et troldesyn eller en forblændelse, der ramte Saltøs jægere, når de vovede sig ind i Ølskov?

Måske var det således.

Jægernes forhold til Ølskovbukken var ambivalent, helligt og metafysisk. Bukken blev altid omtalt med respekt. Alle jægersvendene drømte om at nedlægge netop den buk, thi den var, som det fremgår af denne beretning, utrolig svær at komme på skudhold.

Mange er de troværdige Jægersvende, der dengang berettede om Ølskovbukken. Jægernes troværdighed var der intet at udsætte på, men eftersom beretningerne gik fra mund til mund, blev bukken stærkere og stærkere. Det står helt til troende, at Ølskov pladsbuk var en meget flot seksender, om end det nok ikke er sandt, da en jæger fortalte at det ved solnedgang havde set ud som om at bukken havde et lysende kors imellem stængerne.

Jægernes drømmebuk, utrolig snu og vagtsom. Ingen kunne overliste ham. Ølskov er ikke just egnet til at pürsche i. Det vidste alle, der havde prøvet. Tæt grantykning, buske, krat, et vildnis af ufremkommelig underskov, knasende bund fyldt med kviste, der knækkede bare man så på dem.

Første gang der berettes om bukken er i foråret 93, hvor Helge Advokat fortæller, at han meget forsigtigt prøvede at pürsche sig frem gennem Ølskov. Som ved et trylleslag stod der pludselig en flot seksender halvtreds meter foran ham. Helge havde ikke anlæg for riflen og da han flyttede sig, forsvandt bukken for ikke mere at lade sig se det forår.

Ølskovbukken blev først set igen i høsten 93, hvor Leif Blæser og hans Hund fortæller, at de under en duejagt gik ind i Ølskov for at forrette et ærinde. Da stod en flot seksender pludselig ved den lille gravhøj lige inden for det nordlige dige. Bukken dukkede og lod sig ikke se mere det år.

Frithjof Køgemester beretter året efter at han lidt inde i forårsbukkejagten sad ude på marken oppe ved nordenden af Ølskov, da en seksender rejste sig i skovbrynet og forsvandt inden Frithjof kunne nå at skyde.

I 95 kommer nye beretninger om Ølskovbukken. Struktøren Per Bade- og Sovedyr fortæller, at han om aftenen den 16. maj sad i Ølskovhochsitzen. En rå dukkede op og græssede fredeligt under stigen, pludselig drejer den ørene. En gaffelbuk kommer hurtigt hen mod stigen. Da gaffelbukken kikker bagud nedlagde Per den. Et mægtigt rabalder og kraftig smælden lyder inde fra granerne, en større buk har sat gaflen ud. Måske Ølskovbukken.

Møntmeter Kaj Revisor, berettede at han en uge senere tidligt om morgenen møder en seksender i Ølskov på vej ind til hochsitzen.

Pludselig rejser den sig, kun ti meter væk står den. Stor og flot, en seksender af format. Desværre er riflen på nakken og der er ikke patron i kammeret. Bukken flygter smældende bort.

Den sidste fredag i juni om morgen lige efter solopgang viser Ølskovbukken sig igen. Leif Blæser fortæller, at han meget forsigtigt bevæger sig op ad vejen til Ølskov. En rå der hopper ud og ind over skovdiget låser situationen fast i lang tid, endelig går råen ind. Hvor vejen drejer ind i Ølskov til fasanudsætningen, kikkes der omhyggeligt om hjørnet *, hele skovvejen kikkes nøje igennem i kikkerten. Der er ligesom en fornemmelse af uro, men intet bliver observeret.

Yderst forsigtigt trædes et skridt ind på skovvejen. Netop da rejser en seksender sig femogtyve meter inde i kanten ved skovvejen. Jægeren er fuldstændig udækket. Stående der midt på skovvejen. Skydestokken bringes uendeligt langsomt i stilling. Bukken sikrer perfekt placeret med siden til. Riflen løftes meget meget langsomt op til skydestokken, da drejer bukken hovedet og opdager skytten.

I et kæmpespring over vejen i et rødt lynglimt er bukken væk. Skydestokken og riflen i en hånd umuliggør at skyde. Bukken er under tre sekunder fra forendelse. Bukken lader sig ikke mere se det år.

Ølskovbukken ses flere gange om foråret i 96, men aldrig på skudhold. Ib Jægermester beretter, at han anden lørdag i oktober 96 følger vejen op til Ølskov og hvor vejen drejer ind i skoven observerer han længe uden at se noget. Han går forsigtigt et stykke ind ad skovvejen, da der seks meter foran ham springer en seksender op og er væk hurtigere end lynet. Ib når ikke engang at løfte riflen til skulderen.

Prædator Karsten Elektriker beretter at han lurede på en lille gaffel, der nussede rundt i krattet, en stor buk smuttede i det samme over skovstien og var væk. Han nåede ikke engang at se om det var en seksender.

Siden har ingen set Ølskovbukken.

*) Stak kun hovedet frem, kan trods rygter herom ikke se om hjørner.